Tirsbæk Strand Klovneløb er Vejles nye store velgørende støtte motionsløb. En ny familietradition er født, løbet er arrangeret af Lys og Liv. Velgørenhedsløbet handler om at gå eller løbe for smil, glæde, fællesskab og for at inspirere hinanden til at dyrke mere motion, både børn og voksne, alt sammen til fordel for en fælles god sag.
Løbet er en fantastisk måde at støtte og deltage i lokalsamfundet på, for et fælles mål om at støtte syge og sårbare børn og unge i Danmark.

Støtteforeningen Lys og Livs idegrundlag for Tirsbæk Strand Klovneløb er at skabe en tilbagevendende begivenhed for Vejle og omegnens borgere. Vi ønsker at inspirere og engagere virksomheder, fonde, skoler, børnehaver m.f., samt byens borgere til at være aktive og skabe, lys og liv, samt positive forandringer sammen for syge og sårbare børn og unge i Danmark.
Vi tror på værdien af at samle mennesker omkring en sjov og meningsfuld aktivitet, der fremmer både fysisk og mental sundhed. Ved at arrangere Tirsbæk Strand Klovneløb ønsker vi at styrke sammenholdet og skabe en kultur, hvor motion og velvære er i centrum for alle aldersgrupper, og hvor alle kan deltage og have det sjovt sammen.

Når du tilmelder dig et Klovneløb, er du med til at styrke livsglæden hos børn med sygdom tæt på kroppen. Det koster 80 kr. pr. person at deltage. Der indbetales på Danske Hospitalsklovnes egen lukket konto.
Det er vigtigt at understrege, at alt overskud i forbindelse med arrangementet går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne. Der lægges stor vægt på gennemsigtighed og ansvarlighed, så du kan være sikker på, at pengene går til den gode sag, som beskrevet.
Støtteforeningen Lys og Liv er dedikeret til at støtte og skabe positiv forandring gennem frivillige indsatser. Martin Langkilde -Lauesen er den inspirerende drivkraft bag Tirsbæk Strand Klovneløb, et velgørende projekt grundlagt i 2024. Med erfaring fra vellykkede støtteprojekter for Team Rynkeby og Cykelnerven viser han en utrættelig vilje til at gøre en forskel.
Danske Hospitalsklovne består i dag af 83 uddannede hospitalsklovne, og flere er på vej. Hospitalsklovnene arbejder hver dag landet over for at styrke livsglæden og livsmodet hos syge og sårbare børn. Det gør de i tæt samarbejde med fagpersonalet på børneafdelinger, på børne- og ungdomspsykiatriske afsnit og inden for specialområdet.
Hospitalsklovnene støtter og hjælper mange tusinde børn gennem blodprøvetagning, anæstesi og skaber leg og sprækker af lys, når livet på hospitalet gør ondt.
Tilbage i 2003 var farverige hospitalsklovne et sjældent syn på de hvide hospitalsgange. Der fandtes faktisk kun én – selvudlært – i hele Danmark. Men med en stærk tro og et par modige klovnesko fik Danmarks første hospitalsklovn Gunil, Birgit Bang Mogensen, hurtigt overbevist Aarhus Universitetshospitalet i Skejby, og derefter resten i det danske sundhedsvæsen, om hospitalsklovnens styrke, virke og vigtighed for både indlagte børn, familier og personalet.
➡︎ Tryk på billedet for at få det stort.


Som privatperson kan du med din donation også være med til at give syge og sårbare børn, samt deres søskende og forældre det frirum, de længes efter.
Skriv til os hvis du har noget på hjertet. Kan du synge og optræde, eller har du et super godt band, er du en poupoulær foredragsholder, eller er du direktør i en virksomhed der sælger oplevelser, som kunne glæde sårbare børn og unge. Ja så kontakt os og lad os sammen finde den løsning der er bedst for den gode sag, samt finde den løsning der gør dig eller din virksom mest mulig synlig.

Copyright 2025 Lys og Liv
Webdesign og udvikling - Martin Langkilde-Lauesen